Når salmer tåler nye klange
Af Rachel Einarsson
Morgenavisen Jyllandsposten, 03.09.2015
"...man bemærker tydeligt værkets mange detaljer. Suiten lægger ud med “Hil dig frelser og forsoner”, som koret tirsdag sang placeret ude blandt menigheden. Den transparente og rene, nordiske tone var slået an fra begyndelsen, ligesom en meditativ og liturgisk karakter er gennemgående i værket.
Den viltre stil i blæserne og klaverets nyskabende akkorder danner både inspirerende med- og modspil til de helt klare og skarpe linier i koret, men Marilyn Mazurs lydunivers fint blander sig og sørger for en vis nordisk mystik..."
Energiernes kraft
Af Ole Straarup
Aarhus Stiftstidende, 02.04.2015
"...og Bachs musik, den prægtige h-mol messe, fik under ledelse af Carsten Seyer-Hansen en flot belyst udførelse, intenst energisk, dynamisk differentieret og, ja, de rosende bemærkninger står i kø. Samarbejdet
mellem dirigent og kor var præget af nær kontakt og tydelig glæde ved at kunne løfte den store opgave.
Energierne flød (for nu at blive i billedet), men sangerne kan være stolte af den høje faglige kunnen, de viste. Bachs krav til korsangerne, til teknik og til stamina, er på kanten af det frygtindgydende. Kun gode korsangere holder hele vejen, når både de og dirigenten undlader at presse unødigt, men koncentrerer energien på det musikalsk-dynamisk nødvendige – og i øvrigt kender hinanden godt..."